Banner Shadow

Området

Grundejerforeningen

Kun for grundejere

Velkommen til hjemmesiden – senest opdateret den 24. marts 2024

Seneste nyt

VELMØDT TIL
FORÅRS-ARBEJDSDAG
i Fursundparkens grundejerforening.

Lørdag den 13. april 2024 kl. 9.00

Mødested: ved opslagstavlen på Venøvej. 
Arbejdsopgaverne vil primært bestå af:
– Udkørsel og udlægning af flis på stien ved Hjorbuskvej og på naturstien.
– Rengøring af molokker, skilte og bord/bænkesæt.
 Vi vil derfor gerne, at deltagerne medbringer redskaber til disse opgaver.
           Det drejer sig om havetraktorer med trailere, trillebøre, skovle og grebe                                                           samt spande og børster.
 Efter arbejdsdagen er foreningen vært ved et mindre traktement.
Af hensyn til forplejningen beder vi om tilmelding hurtigst muligt, og hvis man
har særlige ønsker til, hvilke opgaver man gerne vil udføre, bedes dette oplyst
samtidigt.
Tilmelding på mail til bosoelling@gmail.com

Information fra Skive Kommune 02.2024.

Miljøstationerne i sommerhusområdet er nu blevet udvidet/ombygget, så der også er beholder til madaffald.

I den forbindelse er der leveret en køkkenspand og grønne poser til madaffald (svarer ca. til 1 års forbrug)

Hvordan får man grønne poser fremover? Fra 2025 vil der bliver leveret en pakke grønne poser med 200 stk. ved sommerhuset omkring uge 11- 12. 

Sker det, at man løber tør, inden næste levering kan der købes grønne poser på genbrugspladser til kr. 10,00 pr. rulle. 

Her ses sorteringsvejledningen på tysk – den danske har I fået sammen med spanden. 

18.9.2023

Arbejdsdag
Der indkaldes herved til arbejdsdag i Fursundparkens grundejerforening 

Lørdag den 30. september kl. 9.00
Mødested: Opslagstavlen på Venøvej.

 Arbejdsopgaverne vil primært bestå af: Beskæring af beplantning ved
bord bænkesæt og chikaner på Livøvej, rengøring af molokker og arealet omkring trimmes. Bord/bænkesæt ved stranden og naturstien rengøres. Infotavlen rengøres. Beskæring af beplantning langs naturstien

Vi vil derfor anmode deltagerne om at medbringe redskaber til disse opgaver, det drejer sig om grensakse – hækkeklippere – motorsave – samt

spande og børster. Tak til jer der vil medbringe disse redskaber hvis muligt.
Såfremt nogen har forslag til arbejder der ønskes udført modtages disse gerne på mail til carsten.kildahl@gmail.com 
 Efter arbejdsdagen er foreningen vært ved et mindre traktement. Af hensyn til arrangementet beder vi om tilmelding hurtigst muligt, og hvis man har særlige ønsker om, hvilke opgaver man gerne vil udføre bedes dette oplyst samtidigt.
Tilmelding på mail til carsten.kildahl@gmail.com
                                                          Vel mødt.

11.9.2023

Brolauget informerer om, at badebroen bliver taget ned lørdag d. 23.9.

6.9.2023

Kære grundejere

Vi har nyt fra Nomi4S
For at tilfredsstille kravene til ny affaldssortering, vil der blive etableret en femte molok på Venøvej og der vil blive lavet om på fordeling af affald i de eksisterende molokker.

Der er pt. ikke nogen endelig tidshorisont på etableringen, men alle grundejere bliver direkte orienteret om den nye ordningen fra Nomi4S, når det sker.

Seneste orientering fra affaldsselskabet via foreningen skyldes hastværk forårsaget af plastaftageren, som ikke længere ville modtage metalaffald.

Mvh.
Bestyrelsen.

1.9.2023 
Information fra Skive Kommune

Som I sikkert har hørt, skal sommerhusene fremover sortere affaldet ligesom helårshuse. 
Vi er i den forbindelse i gang med at se på, hvordan vi kan få plads til madaffald og mad- & drikkekartoner ved de eksisterende containere i miljøstationerne. 

Det kommer til at ske i etaper: 

  1. etape plast/metal – ændres til plast/mad- & drikkekartoner
  2. etape glas beholder – deles så den bliver ½ glas og ½ metal
  3. etape der skal etableres en ny beholder til madaffald

Første etape vil ske i løbet af denne eller næste uge, altså i uge 35 eller 36.
Etape 2 og 3 vil ske samtidig og blive igangsat hurtigst muligt i løbet af efteråret. I hører nærmere fra nomi4s for aftale vedr. nedgravning af yderligere beholder. 

Grunden til, at containeren til plast/metal ændres til plast/mad- & drikkekartoner nu, er at aftageren af plast ikke længere kan modtage metal.

Der vil i den mellemliggende periode desværre ikke være en container til metal, men der henvises til at benytte genbrugspladsen.

Håber på jeres forståelse herfor. Skulle der være spørgsmål, er I velkommen til at kontakte Borgerservice tlf. 96106240.

                       50 års jubilæum – åbent hus

Kun for grundejere
Under “Nyhedsbreve fra formanden” ligger invitationen til jubilæumsfesten om aftenen d. 19.8 – kun for grundejere. Husk tilmelding 🙂

Længere nede finder du indbydelsen til eftermiddagens program, hvor alle er velkomne. 

Ses vi mon? 

HUSK at der både på Livøvej og Venøvej gælder en max fart 20 km i timen. 
Sig det videre til håndværkere, vinduespudsere og andre, som kommer i vores skønne område, så vi sammen passer bedst på de svage trafikanter. 
TAK. 

På den nyligt afholdte generalforsamling blev nogle vedtægtsændringer vedtaget. 
De kan læses her

Generalforsamling 15.4.2023
Se dagsorden, regnskab, budget mm. her

HUSK HJERTESTARTERNE I FURSUNDPARKEN

Der er 2 hjertestartere i Fursundparken
– Bag på infotavlen ved Venøvej
– På siden af skuret ved Livøvej 28

Tak til de fremmødte for en hyggelig Sankt Hans aften på stranden ved Fursundparken. 

22.3.2022
Det smukke forårsvejr giver lyst til mere udeliv, og lørdag d. 23.4 vil badebroen blive sat ud igen til stor glæde for os alle. 
Kik gerne forbi på stranden, de begynder kl. 8

6.2.2022
Se en billedserie fra Stormen Malik her

17.11.2021

                                          NYT VEDR. MOLOKKERNE I FURSUNDPARKEN

Fra 1. december 2021 må man blande pap og papir i molokken. Normi 4s vil begynde at udskifte skilte på molokkerne fra 16. november, og når skiltet er skiftet, begynder man bare at blande pap og papir.
Derudover vil man i 2022 lave et forsøg, hvor der bliver installeret en såkaldt fuldmelder, som er en lille chip, der sender besked til Normi om, at beholderne er nået til fyldningsgrad, og skal tømmes. 

Bestyrelsen

12.8.2021
Til orientering for alle
Så er vejrenoveringen, som besluttet på generalforsamlingen, så småt begyndt på Livøvej, hvor Thomas Andersen er i gang med den længe savnede tilretning af vore stamveje og stikveje. Det kan ikke undgås at give en smule gene der, hvor Thomas arbejder, men der bliver ikke tale om lukning eller afspærring, så alle kan med lidt tålmodighed få adgang til deres parceller.
Der skal graves en del materiale af vejene, og det kan mest hensigtsmæssigt deponeres på den sydligste blinde forlængelse af Livøvej. Thomas må nemlig ikke køre materialet ud af Fursundparken.
Der er tidligere gjort opmærksom på, at enkelte grundejere har bevoksning, der rækker ud over vejene, hvilket kan være til stor gene for arbejdet med renoveringen. Få det venligst skåret væk eller lav en aftale med Thomas.
Glæd jer alle til at køre på de “nye” veje, hvor resultatet også gerne skulle betyde mindre gener med vandet i vintersæsonen.
Med venlig hilsen
vejudvalget ved
Verner Holdt Hansen og
Jens Johannesen”

Se en billedserie fra arbejdsdagen den 15. maj 2021 her

Vejret i Fursundparken